Spillere online Online: 1604  Spiller i øjeblikket: 994
Play pool Play snooker Pool spielen Jouer au pool Сетевой Бильярд Spil online pool Portuguese Giochi di Biliardo Jugar al Pool Pool Spellen Biljard Spel 花式台球 ビリヤード Portuguese
 
Er det pool eller billard?

Er det pool eller billard?
Af Dionne Obeso

Når du begiver dig ind i en spillehal eller en bar og styrer hen imod det nærmeste bord, kender du så navnet på det spil, du skal i gang med at spille? Forskellen mellem pool og billard diskuteres i hele USA, og alene spillets udvikling gør spørgsmålet noget vanskeligt at besvare.

Billard er ikke et enkelt spil, men en samling af spil, der spilles på et stofbetrukket bord. Ordet "pool" stammer fra det 19. århundredes spillehal - eller pool-hal. Folk samledes på ét sted for at spille på heste. Der blev oprettet vædde-pools, og billardborde blev sat op for at hjælpe med til at få tiden til gå og - for at føje lidt til væddemålet. Disse spil, kendt som "lomme-Billard" ("Pocket Billiards"), udviklede sig til, hvad vi nu kalder "Pool".

De hyppigst spillede former for pool er spillene med otte baller ("8-bal") og ni baller ("9-bal"). "8-bal" spilles med i alt femten baller plus en "cue-ball". Spillet går ud på at være den første til at sende ("sænke") målballerne (syv stribede og syv ensfarvede) ned i de forskellige lommer ved at ramme dem med den hvide cue-ball og derefter sænke den sorte 8-bal. Hvis du sænker 8-ballen, inden du har sænket de syv, taber du spillet.

"9-Bal" spilles kun med de første ni baller og cue-ball. Under spillet stødes cue-ball med køen. Spillet går ud på sænke den lavest nummererede bal først med cue-ball. Den første spiller, som på lovlig vis sænker alle ni baller, enten ved at sænke alle de lavere nummererede baller først eller ved at ramme en lavere nummeret bal og derefter knalde 9-ballen i lommen, vinder spillet.

Billard uden lommer kaldes "carom". Spillet spilles med tre baller: En målbal og to cue-balls. Spillet går ud på at optjene point ved med cue-ball at ramme de to andre baller på bordet. Andre udgaver af carom har andre spillemål og også andre udfordringer.

En anden variation findes i England, hvor billard - i stedet for med ensfarvede og stribede baller - spilles med syv røde og syv gule baller foruden den sorte 8-bal. Mens stød i USA "kaldes", kan stød i England ikke kaldes, fordi baller med samme farve ikke kan skelnes fra hinanden. Disse spil, kendt som "Britisk pool", må ikke forveksles med "Engelsk billard".

Men ligegyldigt, hvilken form for billard du spiller, så er der noget berusende ved lyden af ballerne, der rammer hinanden, og vinklerne af et perfekt udført stød. Tro mod dets rødder, væddes der ofte på pool for at øge spændingen. Men for mange spillere er alene spændingen ved selve spillet nok.

God fornøjelse,
Pool Sharks Teamet